Invitation og program

SBS 41. internationale byttestævne

Stævnet afholdes på Motel Skive, Skyttevej 13C, 7800 Skive

Lørdag 4. november 2017

Der er plads til 50 deltagere på stævnet, og det er efter først-til-mølle princippet. Alle foreningens medlemmer er selvfølgelig velkommen til generalforsamlingen.

Stævnet koster kun 100,- for medlemmer og 150,- for ikke medlemmer. I stævneprisen er der inkluderet stævnepose, stævneøl og frokost. Drikkelse under stævnet er for egen regning.

 

Deltag hele weekenden:

Overnatning på Motel Skive: 2 overnatninger (fredag-søndag), inkl. 2 x morgenmad og 2 x aftensmad (ekskl. drikkevarer), transport til og fra Staarup Haandbryg og ølsmagning, samt en spændende fortælling om bryggeriet. i alt 1100,- pr. person. VIGTIGT! Bestil allerede nu overnatning, da der er begrænset antal sovepladser — det er efter først-til-mølle princippet.

Der vil traditionen tro være auktion både fredag og lørdag aften. Fredag aften vil auktionen foregå i ”Bryggerstuen” på Staarup Haandbryg. Og lørdag aften har vi et lokale på Motel Skive.

Hvis man ikke overnatter på motellet, men gerne vil deltage i middagen lørdag aften, er prisen 200,- (ekskl. drikkevarer), for den del af arrangementet.

 

Tilmelding og betaling senest den 1. oktober 2017 til kasserer Finn Hansen. Betaling indsættes på foreningens Nordea bankkonto: 2410 - 0746848455.

 

Stævnets program: 

Kl. 09:00

Dørene åbnes — det er ikke muligt at få adgang til lokalet tidligere!

Kl. 09:30

Stævnet starter

Kl. 10:30

Første auktion

Kl. 11:30

Generalforsamling

 

Frokost efter generalforsamlingen

 

Kl. 14:00

Anden auktion

Kl. 16:00

Stævnet slutter

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE